Berlin er en fantastisk by – at dømme efter hvor mange danskere der hvert år hiver rødderne op og drager mod den spændende metropol, så kan Berlin noget helt særligt. Jeg har personligt altid haft et lidt vægelsindet forhold til den: Er den virkelig så vild, som folk beretter om? Hvorfor hyper alle den? Hvad er det, der gør den så speciel? Jeg må til gengæld krybe til korset nu og indrømme – dels efter en længere skriveferie i selskab med vores livetrommeslager Rasmus og dels efter en seks dage lang (men absolut ikke lang nok) nytårsferie med nogle dejlige venner – at Berlin virkelig KAN noget helt ekstraordinært. Det er svært at sætte fingeren helt præcist på, hvad det er. Berlin er sådan set ikke smuk i ordets traditionelle forstand – den finder sin skønhed og æstetik i det grimme, kuldslåede og smadrede. Berlin er ikke en STORby – den pulserer langt mere i undergrunden end i de store åbne pladser. Og Berlin er ikke nem at gå til – man skal kende den godt for at ende de helt rigtige steder. Men den har en kilde til inspiration, som er så svær at holde om, men så nem at holde af, har man først følt den én gang. Dagen efter nytårsaften var vi på det her fabelagtige spillested Lido, som også fungerer som klub om aftenen. Her kan jeg klart anbefale at tage hen, hvis man er i Berlin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar