Holly Miranda

Forleden dag faldt jeg over Holly Miranda som snart udkommer med albummet The Magician's Private Library og jeg blev virkelig taget med bukserne nede. Det er en sangerinde jeg aldrig før har hørt om, hvilket jeg hurtigt fandt ud af er en kæmpe fejl, for hun skriver smukke melodier og skaber fantastiske stemninger. Allerede ved første gennemlytning af pladen følte jeg mig hjemme i hendes musikalske univers. Jeg blev virkelig rørt. Både ked af det og glad - når noget kan være så smukt, så skal det hele nok gå, hvilket er den bedste følelse musik kan frembringe hos mig. Jeg har generelt et lidt svagt punkt for sangerinder der forstår at udtrykke sig musikalsk - Catpower, Keren Ann, Beach House etc. Det modsatte køn er på mange måder fremmede for mig, men det er dragende og fascinerende. De har en magt, som skræmmer mig, som jeg ikke kan undslippe ligegyldigt, hvor meget jeg kæmper imod. Samtidig er det en ubeskrivelig følelse at give efter, at opgive kampen og lade sig rive med uden man ved, hvor man er på vej hen eller hvor man ender henne.